Det går fremad med agterstævnen på “Lasse”. Nu er den ene side ved at være på plads og skruet fast. Rorbrønd og Stævnrør sat fast og beget og så kan motoren komme i igen, når de øvrige restaureringsopgaver er tilendebragt.
Att.: Formanden
Kære Peter Andresen
Tak for jeres interesse i at overtage den gamle kystfiskerbåd Lasse med henblik på restaurering og fremtidig sejlads med udgangspunkt i Kalundborg.
Båden Lasse har jo altid være hjemmehørende i Hosekræmmerhullet på Asnæs, som har været udgangspunkt for kystfiskeri i generationer med Fisker Jørgen Roel Petersen som ejer. I 2013 købte KA 90 båden af Jørgen Roel, som blev udnævnt til Æresmedlem af Bådelauget frem til sin død i 2018.
Vi i KA 90 glæder os over at båden overdrages til DMV iflg.vedhæftede overdragelsesdokument med henblik på restaurering til sødygtighed. Vi er trygge ved at i med jeres samlede ekspertise vil pleje og passe den efter alle kunstens regler og vi glæder os over jeres initiativ til at bevare og formidle historien om kystfiskeriet ved Kalundborg.
I vedhæftede overdragelsesdokument fremgår vilkår og betingelser. I bedes venligst pr e-mail fremsende underskreven kopi, som returneres i underskreven stand.
Med venlig hilsen
Jes Jessen
Formand
Bådelauget
KA 90
Der sker noget hele tiden med “Lasse”. Bådebygger Frank Steinbeck arbejder intens. Nu er stævnrøret ved at blive klargjort.